Vanilje: Denne grundingrediens i det søde køkken matches umiddelbart i vinens verden af smagsnuancer, man tilfører vinen, når man lagrer den på egefade. Det er ikke særligt mange dessertvine, der lagres på egefade, men de klassiske fra Sauternes er blandt dem, der generelt gør. Og det gør altså en Sauternes til det umiddelbare førstevalg. Alternativt vil en sød sherry som en creamsherry eller en vin santo fungere godt sammen med vaniljen.