instagram facebook

Vin til krydderurter

Krydderurter: Nogle krydderurter har en kraftigere og mere parfumeret aroma end andre, og den førstnævnte slags kan godt have indflydelse på, hvilken vin man bør vælge. Her er nogle eksempler.Koriander: Til denne krydderurt fungerer hvidvin bedst, fx en gewürztraminer eller en riesling. Silvaner fra Tyskland eller Alsace er også fin.

-Mynte (frisk): Hvidvin er igen førstevalget, og her fungerer en côtes de provence, albariño og sauvignon blanc alle godt. Vil du have rødvin, så gå efter en syrah-baseret vin, eksempelvis fra Crozes-Hermitage, en chilensk udgave af syrah eller en bordeaux, som er lidt lettere i det.

-Basilikum, frisk: Skal det være hvidvin, bør det være sauvignon blanc, mens rødvinen kunne være en barbera-baseret vin fra Alba eller Asti.

-Løvstikke: Hvidvin spiller bedst sammen med denne krydderurt, og vine på sauvignon blanc er det bedste valg.

-Middelhavsurter: Krydderurter som fx timian, rosmarin, oregano, salvie og fennikel bruges næsten altid to eller flere sammen, og skaber derfor ofte samlet en dimension i retten, som ikke påkalder sig en særlig vin. Dog skal både hvid og rød vin helst selv have et krydret eller urtet element over sig. De hvide kunne være vine på vermentino, viognier, marsanne, fx en côtes-du-rhône, côtes de provence eller bianco salento. De røde kunne være sangiovese-baserede vine som chianti classico, rosso di montalcino, rosso di toscana eller negroamaro-baserede vine som brindisi, taurino, salento eller det kunne være sydfranske vine som bandol, côtes-du-rhône, languedoc eller rousillon.

Du kan læse vinforslag til mange forskellige retter og ingredienser her. Vinforslagene er også tilgængelige på smartphone, så du kan søge fx mens du er ude at handle.

Vinforslagene kommer fra bogen ‘Om Vin & Mad og hvad der virker’, som kan købes her, pris kr. 149,-.

​Sociale links

Kontakt mig

Felter markeret med en * er påkrævet.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Du kan kontakte mig via kontaktformularen på de forskellige sider her på hjemmesiden, eller skrive en mail på kontakt@martinnordkvist.dk