Ingefær: Hvis en ret er tydeligt krydret med ingefær, vil en hvidvin som oftest klæde retten bedst. Prøv en viognier, evt. oversøisk. Dog kan der være retter eksempelvis med rødt kød og kraftig sauce, hvor de fleste gerne vil have en rødvin til. Her kan det anbefales at drikke en fyldig, sødmefuld vin, fx en châteauneuf-du-pape. Hvis retten er lidt lettere, men stadig kalder på en rødvin, så gå efter en oversøisk pinot noir, fx fra Casablanca Valley i Chile.