Hvid fisk: Vinvalget vil som oftest afhænge meget af, hvilket tilbehør der serveres sammen med fisken. Hvid fisk er generelt meget let og delikat i smagen, og derfor skal vinen som udgangspunkt være ligeså. Der er utroligt mange muligheder, men de sikreste er nok hvid bourgogne, New Zealandsk chardonnay og riesling, riesling og pinot blanc fra Alsace, østrigsk weissburgunder, riesling og grüner veltliner, italiensk pinot grigio og spansk albariño. Hvis du køber oversøisk chardonnay, skal du sikre dig, at det er en ”slank” udgave, der ikke har lagret så længe på fad (eventuelt en unwooded).