Bearnaisesauce: Hvis bearnaisen er hjemmelavet, er der ret høj syre i, og derfor skal vinen også have god syre. Vine fra Bordeaux, Barolo eller Barbaresco serveres til det røde kød; vin fra Chianti, en tysk spätburgunder eller pinot noir-vin fra New Zealand eller en barbera d’asti til lysere kød (eventuelt kalv). Er saucen fra brev eller færdigkøbt er det vigtigste, at vinen ikke er for kraftig. En vellagret vin fra Bordeaux, en bardolino classico eller en oversøisk vin på pinot noir-druen er alle tre gode bud.