instagram facebook

Sherry​

Sherry: Vintype, som produceres i området omkring Jerez i Sydspanien. Der findes mange typer sherry lige fra den helt tørre, hvide vin til den meget søde, mørke vin. Der må bruges tre druetyper til sherry-produktion: palomino, pedro ximenez (PX) og moscatel. Desuden er der to hovedtyper af sherry: fino og oloroso.

Sherry fino produceres med brugen af en særlig gærsvamp, som danner et lag af gærceller ovenpå vinen i tanken. Dette lag kaldes flor og beskytter vinen mod at oxidere. Dermed skabes vine af typerne fino (lys, tør), mazanilla (lys,tør), amontillado (let brunlig, flest tørre udgaver, nogle let sødet), palo cortado (tør, kraftig, let brunlig) og pale cream (lys, fyldig, sød).

Sherry oloroso produceres uden flor, og man lader dermed vinen oxidere i lagringsbeholderne. Dette resulterer i en ravfarvet eller brunlig vin med betegnelserne oloroso (mørk, tør eller halvtør, nøddeagtig) og cream (mørk, fyldig, sød).

Desuden laves en ekstremt sød vin af vin doux naturel-typen på PX-druer. Denne vin er bedst egnet iskold til is og andre kolde desserter.

Tørre fino-sherryer egner sig godt til lette fiskeretter og krydrede tapas (og bruges som ingrediens i forloren skildpadde), mens de sødere, mørkere udgaver er gode til desserter med nødder, karamel og lys chokolade* samt kager.​

​Sociale links

Kontakt mig

Felter markeret med en * er påkrævet.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Du kan kontakte mig via kontaktformularen på de forskellige sider her på hjemmesiden, eller skrive en mail på kontakt@martinnordkvist.dk