instagram facebook

Vin & helbred

Vin og helbred

I vin, og især rødvin, er der utroligt mange forskellige stoffer, som er gavnlige for menneskekroppen. Men al overdrivelse er usund, og det gælder selvfølgelig også en alkoholisk drik som vin.

Mange studier og forskningsresultater har vist, at det faktisk er sundere at drikke 1-2 glas vin om dagen, meget gerne indtaget i ro og mag sammen med et måltid, end det er ikke at drikke vin. Alkoholen i vinen bidrager bl.a. til at fortynde blodet hvilket er godt for hjertet, og i små mængder øger alkohol indholdet af hdl-kolesterol i blodet, hvilket er med til at forebygge blodpropper.

Udover alkohol indeholder især rødvin en fantastisk masse antioxidanter i form af polyfenoler, som kommer fra druernes skal og er forbundet med farvestofferne i vinen. Polyfenolerne er både med til at sænke niveauet af ldl-kolesterol (det “lede” kolesterol) i blodet, og samtidig øge niveauet af det gavnlige hdl-kolesterol (det “herlige” kolesterol). Resveratrol er et af de allerbedste polyfenoler, der eksisterer i rødvin. Denne antioxodant kan*:

  • Beskytte en celles dna (arvemasse) mod iltningsskader
  • Hæmme en celles omdannelse til en kræftcelle
  • modvirke at en svulst vokser og breder sig
  • reducere hedeturene hos kvinder i overgangsalderen

Da polyfenolerne som nævnt kun eksisterer i stort omfang i rødvin, er de helbredsmæssige fordele ved at drikke rødvin i moderate mængder langt større end ved at drikke hvidvin.

Vin og vægt

Hvis du er på slankekur eller overvejer det, skal du ikke nødvendigvis helt undvære et glas vin indimellem. Det kan godt være den godbid, der hjælper med at komme igennem den store udfordring, et vægttab kan være.

Kort fortalt så er alkohol et af de fire makronæringsstoffer (kulhydrat, protein, alkohol og fedt), og vin skal derfor tælles med i regnskabet, hvis man er på slankekur. Men det er ikke umuligt at have med, hvis det er det man ønsker, uanset om man skal tabe 5 kilo eller 50 kilo.
I et glas rødvin (ca. 1,5 dl) er der ca. 500 kilojoule (kj). Det svarer til ca. 20 gram flødechokolade eller ca. 30 gram vingummi, hvilket er temmelig små portioner. Og det er faktisk sådan man kan se på det.

Konklusionen er, at man kan godt indregne et glas vin i en slankekur – det vigtigste er at man ikke drikker det udover den føde, man skal indtage. Det skal regnes med som energi ligesom mad, og i øvrigt også ligesom sodavand, juice og mælk.

* Kilde: “Vin og helbred – myter og facts” af læge Erik Skovenborg.

​Sociale links

Kontakt mig

Felter markeret med en * er påkrævet.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Du kan kontakte mig via kontaktformularen på de forskellige sider her på hjemmesiden, eller skrive en mail på kontakt@martinnordkvist.dk